Her kan du få et overblik over vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i Danmark, deres opholdsgrundlag, tilknytning til arbejdsmarked, uddannelse og kriminalitet.

18. august 2022 kl. 9:30

14,4 pct. af befolkningen i Danmark var i starten af 2022 enten indvandrere eller efterkommere. I absolutte tal er her tale om 640.922 indvandrere og 206.119 efterkommere. 57,0 pct. indvandrere og 82,3 pct. efterkommere kom fra ikke-vestlige lande.

Befolkningen i Danmark fordelt efter herkomst 1. januar 2022

Kilde: www.statistikbanken.dk/folk2

Mange indvandrere fra Syrien søger beskyttelse, mens indiske indvandrere arbejder og studerer

Opdeler man de ti største ikke-vestlige indvandrergrupper efter første opholdsgrundlag – altså grunden til, at de kom til Danmark – ser man, at indvandrere fra Irak, Iran og Syrien i høj grad kommer til landet for at søge beskyttelse.   

Den største indvandrergruppe er fra Syrien, som i starten af 2022 var i alt 35.325 personer. Her kom 96 pct. til Danmark enten som flygtninge (56 pct.) eller som familiesammenførte (40 pct.). Blandt indvandrere med irakisk oprindelse kom 52 pct. til landet som flygtninge og 41 pct. som familiesammenførte. Iranske indvandrere udgjorde 18.044 personer og fordelte sig på 56 pct. flygtninge og 21 pct. familiesammenførte. 

Ikke-vestlige indvandrere fordelt efter første opholdsgrundlag, 1. januar 2022

Kilde: Danmarks Statistik, specialkørsel
Anm: Figuren viser de 10 største ikke-vestlige indvandrergrupper pr. 1. januar 2022.

Når man ser på baggrunden for de indiske indvandreres ankomst til Danmark, er billedet anderledes. Blandt de 13.728 indiske indvandrere kom 73 pct. til landet for at arbejde, mens 13 pct. kom for at studere. Der kan altså være meget forskellige årsager til, at ikke-vestlige indvandrere kommer til Danmark. 

De fleste indvandrere fra vestlige lande kommer til Danmark for at arbejde

Kigger man på indvandrere fra vestlige lande kom størstedelen til Danmark for at arbejde. Blandt den største vestlige indvandrergruppe – indvandrere fra Polen (44.213 personer) – kom 53 pct. til landet for at arbejde, mens 8 pct. kom for at studere.  

Vestlige indvandrere fordelt efter første opholdsgrundlag 1. januar 2022

Kilde: Danmarks Statistik, specialkørsel
Anm: Figuren viser de 10 største vestlige indvandrergrupper pr. 1. januar 2022. Kategorien ’Andet’ omfatter øvrige opholdstilladelser samt nordiske statsborgere.

Store forskelle i beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere

Der er stor forskel på ikke-vestlige indvandrergruppers tilknytning til arbejdsmarkedet. Blandt indvandrere fra Irak var beskæftigelsesfrekvensen i 2020 fx under 50 pct. for både mænd og kvinder. Højere lå fx mandlige indvandrere fra Afghanistan med en beskæftigelsesfrekvens på 64 pct. – kvinderne lå på 40 pct. 

Beskæftigelsesfrekvens blandt 30-64-årige i ikke-vestlige indvandrergrupper i Danmark, 2020

Kilde: www.statistikbanken.dk/ras208
Anm: Figuren viser beskæftigelsesfrekvensen blandt de 15 største ikke-vestlige indvandrergrupper, ultimo november 2020. 

Beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere fra Kina var henholdsvis 75 pct. for mænd og 68 pct. for kvinder. Den relativt høje beskæftigelse skal blandt andet ses i lyset af, at en del indvandrere fra Kina opholder sig i Danmark for at arbejde ligesom det er tilfældet for mange indiske indvandrere. Men blandt de indiske indvandrere var der en større forskel mellem kønnene, idet kvinderne havde en beskæftigelsesfrekvens på 55 pct., mens mændenes lå på 84 pct. 

Uddannelsesniveau varierer efter opholdsgrundlag

Sammensætningen af indvandreres uddannelsesniveau hænger i høj grad sammen med det opholdsgrundlag, de er kommet til landet med. Eksempelvis havde 48 pct. af indvandrere med erhverv som opholdsgrundlag en lang videregående uddannelse, mens 6 pct. havde grundskole som højest fuldførte uddannelse. Det skyldes blandt andet, at den såkaldte beløbsordning og positivliste (’Ny i Danmark’, Udlændingestyrelsen) tilgodeser højt kvalificerede udlændinge med lange uddannelser og forholdsvis høj erhvervsindkomst, når der udstedes opholdstilladelser.

I den gruppe af personer, som er indvandret til Danmark med asyl som opholdsgrundlag, havde relativt flest korte uddannelser. 55 pct. af disse indvandrere havde grundskole som højest fuldførte uddannelse, mens 3 pct. havde en lang videregående uddannelse.  

Højeste fuldførte uddannelse for 25-64-årige indvandrere efter opholdsgrundlag, 2020

Kilde: Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2021, tabel 3.2

Kriminalitet begås især i ungdommen

I Danmark bliver kriminalitet i højere grad begået af yngre mennesker end af ældre, og det gælder, uanset om der er tale om overtrædelse af straffeloven, færdselsloven eller særlovene. Fx var 1,7 pct. af alle unge mænd i Danmark i alderen 20-24 år i 2020 blevet fundet skyldig i mindst én overtrædelse af straffeloven. Til sammenligning var det 0,4 pct. af alle 55-59-årige mænd.

Hvis man ser på kriminaliteten for personer i samme aldersgruppe, viser det sig, at der generelt var en større andel mænd med oprindelse i et ikke-vestligt land end af mænd med oprindelse i et vestligt land eller med dansk oprindelse, der er blevet dømt for kriminalitet. Fx var 5,0 pct. af de 20-24-årige mandlige efterkommere fra ikke-vestlige lande blevet fundet skyldige i en eller flere overtrædelser af straffeloven i 2020. For efterkommere fra vestlige lande var andelen 2,4 pct., og for mænd med dansk oprindelse var andelen 1,4 pct. 

Ikke-vestlige efterkommere er meget unge

Når man vil sammenligne kriminaliteten blandt ikke-vestlige efterkommere med andre herkomstgrupper, er det vigtigt at være opmærksom på alderssammensætningen. 86 pct. af alle ikke-vestlige efterkommere var under 30 år 1. januar 2021, og gruppen er dermed overrepræsenteret på de alderstrin, som typisk begår mere kriminalitet. Derfor kan en simpel angivelse af gruppens samlede kriminalitetsniveau give et misvisende billede. En måde at tage forbehold for den skæve aldersfordeling er at indsnævre analysefokusset til 5-års aldersintervaller. Det sikrer, at vi sammenligner personer, som har nogenlunde samme alder.

Når man ser på aldersintervallerne, er der blandt mandlige ikke-vestlige efterkommere en større andel frem til 49-årsalderen, der var fundet skyldig i en eller flere overtrædelser af straffeloven i 2020, når man sammenligner ikke-vestlige indvandrere. Den største forskel findes blandt de 25-29-årige, hvor andelen var 2,3 pct. blandt ikke-vestlige indvandrere, mens andelen var 4,2 pct. blandt ikke-vestlige efterkommere. 

Kriminalitetshyppigheder for mænd ift. straffeloven, 2020

Kilde: Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2021, figur 6.1

Færre har modtaget dom som 22-årige

Kriminaliteten i Danmark er generelt faldende og andelen af personer, der som 22-årige var dømt efter straffeloven har været væsentligt lavere for årgang 1997 end for personer født i 1987. Det har både været tilfældet for personer med dansk oprindelse, ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.

Kumuleret andel 22-årige mænd med dom for overtrædelse af straffeloven efter herkomst